r/Denmark • u/SuperiorDraft • 17h ago
Politics Hvorfor ligger SAS hovedsæde egentlig stadig i Sverige?
Edit: Indledningen var for skarp for et fåtal.
Hvorfor har SAS fortsat hovedsæde i Sverige, når den svenske stat er ude af ejerkredsen, mens den danske stat fortsat har investeret i selskabet, og Kastrup er SAS primære internationale knudepunkt?
Ejerfordelingen efter rekonstruktionen var amerikanske Castlelake med 32 %, den danske stat med 26,4 %, fransk-nederlandske Air France-KLM med 19,9 %, danske Lind Invest med 8,6 % og øvrige ejere med 13,1 %. Air France-KLM har siden annonceret en plan om at købe Castlelakes og Lind Invests andele og dermed nå op på 60,5 %.
Alligevel ligger hovedsædet og de arbejdspladser, der følger med det, fortsat i Frösundavik i Solna ved Stockholm.
Hvad er den forretningsmæssige undskyldning for det? Er der konkrete økonomiske, juridiske eller praktiske fordele ved placeringen, eller skyldes den primært historien?
Hvorfor skal hovedsædet og de tilhørende ledelses- og administrationsarbejdspladser blive i Sverige, når den danske stat har penge i selskabet, den svenske stat er ude, og SAS satser på København som sit primære internationale knudepunkt? Har Danmark overhovedet krævet, at hovedsædet følger med? Hvis ikke, hvorfor?
Og hvorfor skal man på en SAS-afgang, der starter i København og flyver til eksempelvis Sicilien, få sikkerhedsinstruktionen på svensk/engelsk frem for dansk/engelsk? Hvem fastlægger den sprogpolitik?
Danske skatteydere er med til at stille kapital til rådighed og bære risikoen. Hvorfor har vi så ikke samtidig sikret os hovedsædet og de arbejdspladser, der følger med? Hvad har den danske stat konkret krævet til gengæld for sin investering?
Sverige kan træde ud som statslig ejer og stadig beholde hovedsædet, ledelsesfunktionerne og de tilhørende lønninger / bonuser. Danmark bliver som investor og lægger lufthavn til selskabets vigtigste internationale knudepunkt. Hvorfor accepterer vi den fordeling? Hvorfor bruger vi ikke vores investering til at sikre arbejdspladserne herhjemme frem for at være med til at finansiere dem i Sverige?